Biodiesel i praksis

 

Glastonbury

 “Love the Farm, leave no trace”: denne forpligtelse overfor miljøet blev opfyldt af elleve blå traktorer, som kørte på 100% biodiesel

Michael EavisFra maj til juli 2010 hjalp de elleve New Holland traktorer fra Worthy Farm, det arbejdende Somerset landbrug med malkekvæg, som er vært for en af verdens mest berømte musikfestivaler - Glastonbury Festival – med al opsætning og nedtagning i forbindelse med festivalen. Forholdet mellem Glastonbury og New Holland går helt tilbage til før festivalen begyndte i 1970.

Michael Eavis, ejeren af Worthy Farm og grundlæggeren af Glastonbury Festival, forklarer “vort mål gennem hele Glastonbury’s historie har været at gøre festivalen så grøn og miljørigtig som mulig. Det er en ideologi, som deles af New Holland, en virksomhed, der lever helt op til Glastonbury mottoet ‘Love the farm, leave no trace.’ Men det er naturligvis ikke kun under festivalen, at vi bruger vore New Holland traktorer. De arbejder med alle de forskellige opgaver her på Worthy Farm hele året rundt, og er med til at producere en masse mælk, som vi sender på markedet.” siger Eavis.
Han ejer to T7040’er og en T3040 og under festivalen lejer han otte ekstra maskiner hos den lokale New Holland forhandler. Gennem årene har festivalen udviklet sig og der anvendes avancerede lydsystemer og lasershows, og New Holland traktorerne har tilpasset sig den løbende udvikling. Traktorerne, som i starten kun blev brugt til at transportere monterede vogne med strandede festivalgæster hen over pladsen eller trække biler fri af mudder, kan nu monteres med et specielt, fire meter bredt frontredskab, som kan trække genstridige teltpløkker og andre metalgenstande fra de efterladte festivalmarker op. Således undgår man potentielle metalforgiftninger af kvæget, som græsser her, når musikken er hørt op og gæsterne taget hjem. Denne metode er blevet forbedret ved hjælp af IntelliSteer, New Holland GPS styresystem .

Glastonbury Festival, som er en af verdens største frilufts musik- og teaterfestivaler, blev i år afholdt fra den 23. til den 27. juni, og blandt de optrædende var Gorillaz, Muse og Stevie Wonder. Der ankom 140.000 festivalgæster med deres telte, biler og campingvogne – et noget andet antal, end de 1500 personer, som deltog i 1970.

 

Eden Projektet

Eden ProjectNew Holland har slået sit navn fast som førende på miljøområdet ved at blive valgt til den foretrukne leverandør af Eden Project “det levende teater af planter og mennesker”, som ligger nær St. Austell i Cornwall. New Holland traktorerne blev valgt frem for de konkurrerende mærker på grund af deres lave lydniveau, lave brændstofforbrug og deres miljøvenlighed. Derudover har New Holland forpligtet sig til at køre et fælles testprogram med Eden Projektet om 100% Biodiesel. I øjeblikket består maskinparken af fire traktorer: to T6030, en TC31 og en T5050 monteret med læsser.

Klik på ”download” for at læse en artikel fra "Maskinstation og Storlandbrug".
Download

 

Choose your market